Bedre mælkekvalitet

Bedre mælkekvalitet - SEGES Projektsitet

Formålet er dels at afklare mulige smitteveje i besætninger, der er nyinficerede med B-streptokokker og dels at afprøve nye og mere effektive metoder for mastitisdiagnostik.
Alle danske malkekvægbesætninger vil blive screenet årligt for forekomsten af B-streptokokker i tankmælk. Nyinficerede besætninger kontaktes og tilbydes en mere indgående undersøgelse med formålet at afklare mulige smitteveje. Parallelt bliver nye metoder for mastitisdiagnostik afprøvet, og viden herom bliver udbredt.

Projektet vil således bidrage til at forbedre indsatsen mod mastitis for at nå Landbrug & Fødevarer, Kvægs mål om et tankcelletal under 180.000 celler/ml. Køer inficerede med B-streptokokker producerer i gennemsnit 4 liter mælk mindre end ikke-inficerede. Udover en gevinst i ydelsen og mælkens kvalitet er der udsigt til billigere, hurtigere og mere korrekt diagnostik samt reduceret og mere målrettet antibiotikaforbrug.


© 2021 - SEGES Projektsitet